Skip to content

Bevarelse af dansk statsborgerskab

06.11.2019  09:21

Mulighed for genoptagelse af sager om bevis for bevarelse af dansk statsborgerskab på baggrund af en dom fra EU-Domstolen

På baggrund af en dom afsagt af EU-Domstolen den 12. marts 2019 i sagen C-221/17, Tjebbes, har Udlændinge- og Integrationsministeriet vurderet, at ministeriet ved behandlingen af ansøgninger om bevis for bevarelse af dansk indfødsret, som er indgivet inden ansøgerens fyldte 22. år, vil skulle inddrage en række yderligere momenter med henblik på at foretage en individuel prøvelse af virkningerne i forhold til EU-retten af en fortabelse af dansk indfødsret og dermed unionsborgerskabet. Ministeriet vil således skulle foretage en vurdering af, om virkningerne i forhold til EU-retten af fortabelsen af unionsborgerskabet er proportionale med formålet med fortabelsen (dvs. hensynet til, at der består et reelt tilknytningsforhold mellem danske statsborgere og Danmark).

Endvidere vil der for så vidt angår børn af en forælder, der inden det fyldte 22. år ansøger om at bevare dansk statsborgerskab, ikke automatisk ske fortabelse af statsborgerskab sammen med forælderen, hvis forælderen får afslag på ansøgningen. Dommen indebærer, at der i et sådant tilfælde, hvor et barn står til at fortabe sit danske statsborgerskab og dermed sit unionsborgerskab i forbindelse med en forælders fortabelse af dansk statsborgerskab, skal foretages en selvstændig konkret vurdering af følgerne af barnets fortabelse af unionsborgerskabet i forhold til EU-retten, herunder i forhold til både chartrets artikel 7 (retten til respekt for bl.a. familielivet) og artikel 24 (om børns rettigheder).

Se udlændinge- og integrationsministerens orientering af Indfødsretsudvalget om dommen og dens retsvirkninger her 

Mulighed for genoptagelse

Dommen får retsvirkninger fra ikrafttrædelsen af den fortolkede regel, TEUF artikel 20, som trådte i kraft den 1. november 1993.

Tidligere danske statsborgere, der er fyldt 22 år den 1. november 1993 eller senere, og som har søgt om at bevare dansk statsborgerskab inden det fyldte 22. år, og som har modtaget en afgørelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet om fortabelse af statsborgerskab efter indfødsretslovens § 8, hvorved de også mistede deres unionsborgerskab, vil kunne anmode Udlændinge- og Integrationsministeriet om at genoptage deres ansøgning, forudsat at fortabelsen havde virkninger i forhold til EU-retten. Sidstnævnte vil i almindelighed være tilfældet, hvis den pågældende har haft familie- eller beskæftigelsesmæssig tilknytning til en anden EU-medlemsstat end Danmark inden det fyldte 22. år.

Tilsvarende gælder for de personer, der har fortabt deres danske statsborgerskab og samtidig unionsborgerskabet som børn af en forælder, som efter den 1. november 1993 rettidigt har søgt om at bevare dansk statsborgerskab inden det fyldte 22. år, men som har fået afslag på ansøgningen.

Udlændinge- og Integrationsministeriet vil ved behandlingen af genoptagne sager lægge vægt på de faktiske omstændigheder, herunder tilknytningsmomenter, der var gældende, da ansøgeren fyldte 22 år. Det vil sige, at tilknytning til Danmark og øvrige EU-lande, der er opstået efter det fyldte 22. år, ikke vil kunne indgå i vurderingen af, om vedkommende har bevaret sin danske indfødsret.

Læs EU-Domstolens dom af 12. marts 2019 i sagen C-221/17, Tjebbes