Udenrigsministeriet fraråder alle rejser til hele Pakistan for at minimere risikoen for smittespredning med nye COVID-19 varianter. Vi fraråder dermed også erhvervsrejser, men med visse undtagelser.
Læs rejsevejledningen for Pakistan.
Information om konkrete restriktioner i Pakistan opdateres ikke i rejsevejledningen. Ambassaden opdaterer i stedet informationen nedenfor.
Du kan læse mere om, hvordan du skal forholde dig, når du kommer hjem fra en udenlandsrejse på coronasmitte.dk.
Udenrigsministeriet modtager mange spørgsmål om coronavirus/COVID-19 fra danske rejsende og fastboende i udlandet.
Læs svarene på de mest almindelige spørgsmål.
Du kan også downloade vores app Rejseklar og tilmelde dig Danskerlisten, så modtager du information direkte fra os, hvis der indføres nye, større restriktioner i Pakistan, eller hvis der i øvrigt opstår en krisesituation.
Hvis du ikke har adgang til app’en, kan du tilmelde dig Danskerlisten via vores hjemmeside.
Udenrigsministeriet fraråder alle rejser til hele Pakistan. Vi fraråder dermed også erhvervsrejser, men med visse undtagelser.
Du kan læse mere om, hvordan du skal forholde dig, når du kommer hjem fra en udenlandsrejse på coronasmitte.dk.
Læs vores rejseråd til erhvervsrejser.
Læs også regeringens retningslinjer for erhvervsrejser.
Læs om rejserestriktioner og lokale restriktioner nedenfor.
Nye restriktioner eller lempelser af eksisterende restriktioner kan indføres med meget kort varsel. Du bør derfor holde dig løbende opdateret. Du bør altid følge lokale myndigheders anvisninger.
Indrejserestriktioner
Alle rejsende til Pakistan skal fremvise en negative COVID-19 PCR test taget inden for 72 timer fra rejsens start. Certifikatet skal også fremvises ved check-in i afrejselufthavnen. Det er også obligatorisk at have en Pass Track Mobile App downloaded på den rejsendes smartphone. Alternativt kan den rejsende på forhånd have udfyldt en web-baseret ”Health Declaration”-formular eller ved udrejse fra Kastrup lufthavn få udleveret en papirudgave af formularen, som skal udfyldes og afleveres ved indrejse i Pakistan.
Ved indrejse i Pakistan er der ingen forskel på, om den rejsende er turist eller erhvervsrejsende, når det drejer sig om COVID-19.
Vær opmærksom på at der gælder særligt restriktive regler, og det kun for visse kategorier af rejsende er muligt at indrejse i Pakistan, hvis man rejser fra eller inden for de sidste 10 dage har været i et af følgende lande: Brasilien, Irland, Portugal, Nederlandene, Sydafrika eller Storbritannien.
FAQ om de pakistanske ind- og udrejseregler findes
her.
Yderligere information om de pakistanske indrejseregler for de forskellige lande kan findes
her.
Karantæneregler
Alle indrejsende vil blive bedt om at udfylde en helbredserklæring, hvor du bla. under ansvar skal skrive under på ikke at have symptomer.
https://play.google.com/store/apps/details?id=com.visionx.paspass
https://pakpass.app/
Rejsende med symptomer på COVID-19 vil blive COVID-19-testet. Du kan vælge mellem at blive sat i en offentlig karantænefacilitet (gratis), eller at blive sat i karantæne på udvalgte hoteller (selvbetaling). Når resultatet foreligger (typisk efter 24-72 timer), vil der blive taget beslutning om karantænen skal fortsætte ved positiv-test, eller om og hvordan du kan rejse ind i landet ved negativ-test.
Du kan læse mere om regler for indrejse i Pakistan på regeringens COVID-19 hjemmeside.
Interne rejserestriktioner
Der er i princippet ikke længere interne rejserestriktioner mellem byer i Pakistan, men rejsemulighederne mellem byerne i landet er begrænset. Det kan ikke udelukkes, at der kommer nye restriktioner.
Transitmuligheder
Det er stadig få flyselskaber, der flyver på Pakistan og med hvilke du kan få forbindelse til Danmark. Se under "Udrejse af Pakistan" for hvilke muligheder, der er.
Nye restriktioner eller lempelser af eksisterende restriktioner kan indføres med meget kort varsel. Du bør derfor holde dig løbende opdateret. Du bør altid følge lokale myndigheders anvisninger.
Udgangsforbud
Der er ikke noget generelt udgangsforbud i Pakistan. Men regeringen gennemfører en ”Smart Lockdown”-politik. Det betyder, at områder med særlig smitte afskæres og isoleres af politi og militær. Der gives typisk én dags varsel før et område vil blive afspærret for at give beboere tid til at købe madforsyninger.
Forsamlingsforbud
Der er indført forbud for større forsamlinger i Pakistan, som gælder større offentlige og private arrangementer, som fx sportsbegivenheder, koncerter, bryllupper og større fester. Skoler, arbejdspladser og andre institutioner er dog åbnet per 1. marts 2021.
Hvis du ikke overholder kravet, kan du få en bøde, og et forsamlingssted kan blive tvangslukket.
Mundbind
Det er obligatorisk at bære mundbind i Pakistan, når du er uden for hjemmet, særligt på offentlige steder, ved indkøb eller hvis du rejser med offentlig transport.
Hvis du ikke overholder kravet, kan du få en bøde.
Læs mere om
reglerne for mundbind på den pakistanske regerings COVID-19 hjemmeside.
Nedlukning/genåbning
Generelt er forretninger og restauranter åbne i Pakistan, men det kan variere mellem provinserne.
Hvis du besøger forretninger mv. skal du overholder corona-retningslinjer. Eksempelvis bruge mundbind, holde social afstand og overholde hygiejneregler (håndvask/håndsprit). Det betyder, at der kun må være en begrænset antal kunder i butikken på én gang, og at man skal rense hænder inden man går ind. Hvis du ikke overholder retningslinjerne, kan du få en bøde.
Hvis du får symptomer, der kan give mistanke om COVID-19, imens du rejser i udlandet, bør du hurtigst muligt kontakte dit rejse- og/eller forsikringsselskab.
Du bør derudover følge de lokale myndigheders anvisninger.
Hvis du tror, at du kan være smittet med COVID-19 eller har symptomer (såsom hoste, feber, ondt i halsen eller vejrtrækningsbesvær):
Hvis de lokale myndigheder beder dig om at gå i karantæne eller tage andre forholdsregler, bør du følge deres anvisninger. Du bør også samarbejde med de lokale myndigheder om kontaktopsporing, hvis det bliver relevant.
Udenrigsministeriet kan ikke påvirke de restriktioner, som andre lande vælger at indføre for at forhindre videre smittespredning.
Du kan altid kontakte ambassaden eller Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter 24/7 (bbb@um.dk /+45 3392 1112), hvis du har brug for rådgivning.
Udenrigsministeriet modtager mange spørgsmål om, hvordan man skal forholde sig, hvis man bliver syg i udlandet. Læs svarene på de mest almindelige spørgsmål.
Læs mere om symptomer på COVID-19 hos Sundhedsstyrelsen.
De pakistanske myndigheder har meddelt, at alle visum til udlændinge, der befinder sig i Pakistan, automatisk er blevet forlænget til den 31. august 2020 (såfremt du har et visum, som er udløbet efter den 15. marts 2020).
Der vil derfor ikke være konsekvenser for rejsende, der på grund af rejserestriktionerne ikke kan forlade Pakistan inden visums gyldighed udløber, hvis det er udløbet efter den 15. marts 2020.
Der er åbnet for alle typer flyvninger ind og ud af Pakistan og på alle lufthavne i landet. Se nedenfor hvilke flyselskaber, der flyver på Pakistan med forbindelse til København.
Du skal underskrive en sundhedserklæring ved udrejse, og der finder symptom-screening sted for alle udrejsende. Hvis du har symptomer på smitte (eller har mistanke om smitte, fordi du har været sammen med andre smittede personer), må du under ingen omstændigheder rejse. Du skal selv-isolere dig og kontakte en læge eller hotline-nummer 1166.
FAQ om de pakistanske ind- og udrejseregler findes her.
Status for flyvninger med mulighed for forbindelse til København:
Qatar Airways - Mandatorisk COVID-19-test senest 72 timer før flyvning, og samtidig skal der udfyldes en formular, som skal afleveres ved check-in sammen med det negative testresultat. Følg instruktioner fra flyselskabet om hvor og hvordan
Emirates - Mandatorisk COVID-19-test senest 72 timer før flyvning, følg instruktioner fra flyselskabet om hvor og hvordan
Turkish Airlines - Mandatorisk negativ COVID-19 test senest 72 timer før flyvning. Følg instruktioner fra flyselskabet om hvor og hvordan.
Pakistan International Airlines (PIA) - flyvninger til EU har været siden juli 2020, og suspenderingen er foreløbigt forlænget til april 2021.
Der er risiko for, at flyselskaber uden varsel aflyser afgange, hvis antallet af smittede rejsende bliver for stort.
Hvis du rejser hjem gennem en anden lufthavn i Europa, er det vigtigt, at du sætter dig ind i de lokale regler. Oftest betyder det, at du skal booke en transitrejse fra transitlufthavnen og hele vejen til Danmark. Mange lande i Europa og flyselskaber afviser rejsende, hvis der ikke er rejsedokumentation ud af transitlandet til Danmark. Følg med på Københavns Lufthavns hjemmeside om flyankomster til København.
Gode råd ved udrejse:
- Husk at checke om der er regler for forudgående COVID-19-test for din flyvning.
- Husk at tage i lufthavnen i god tid – indtjekning kan tage længere tid end normalt.
- Tag mundbind, plasthandsker og håndsprit med i små flasker. Rejsende skal bære mundbind og evt. gummi/plasthandsker både i lufthavn og ombord på flyet.
- Tag mad med. Der sælges ikke mad i lufthavnen, kun enkelte drikkevarer.
Certificate to Board
De nye indrejserestriktioner til Danmark har i nogle tilfælde gjort det svært for personer, der ikke er danske statsborgere, at boarde fly til Danmark. Hvis du har fast bopæl i Danmark, kan ambassaden hjælpe dig med at udfærdige et certifikat, der viser dette (certificate to board). Certifikater er tiltænkt nødsituationer, hvor udlændige med fast bopæl i Danmark allerede opholder sig i udlandet. For at minimere risikoen for at havne i en nødsituation bør du medbringe
relevant dokumentation, hvis du rejser til udlandet.
Med de nye skærpede indrejserestriktioner nægtes udlændinge med bopæl i udlandet som udgangspunkt indrejse i Danmark. Det betyder, at man skal have et anerkendelsesværdigt formål for indrejse i Danmark samt skal kunne fremvise en negativ COVID-19-test.
Der er endvidere indført et generelt flyveforbud mod transport af passagerer, herunder danske statsborgere, der ikke kan fremvise en negativ COVID-19-test taget inden for 24 timer før afgang. Forbuddet gælder flyvninger fra hele verden til alle danske lufthavne. Børn til og med 12 år er undtaget for testkravet, men opfordres til at blive testet.
Læs mere her.
Du kan få et overblik over
testmulighederne i større transitlufthavne her.
Læs mere om reglerne for indrejse i Danmark hos
Politiet.
Du kan læse mere om, hvordan du
skal forholde dig, når du kommer hjem fra en udenlandsrejse på
coronasmitte.dk.
Udenrigsministeriet kan ikke besvare spørgsmål om indrejse eller transit i Danmark.
Sådanne spørgsmål skal stilles til Politiets hotline vedrørende indrejse i Danmark (+45 7020 6044).
Certificate to Board
De nye indrejserestriktioner til Danmark har i nogle tilfælde gjort det svært for personer, der ikke er danske statsborgere, at boarde fly til Danmark. Hvis du har fast bopæl i Danmark, kan ambassaden hjælpe dig med at udfærdige et certifikat, der viser dette (certificate to board). Certifikater er tiltænkt nødsituationer, hvor udlændige med fast bopæl i Danmark allerede opholder sig i udlandet. For at minimere risikoen for at havne i en nødsituation bør du medbringe
relevant dokumentation, hvis du rejser til udlandet.
Lokale myndigheders hotline:
- Du kan ringe på telefon 1166
Myndighedernes hjemmesider:
Udenrigsministeriet og den danske ambassade rådgiver ikke om sundhedsfaglige spørgsmål, men henviser til Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut.
De danske myndigheder har samlet informationer om den danske indsats mod coronavirus/COVID-19 på en fælles myndighedsside.
Du kan kontakte ambassaden i Pakistan på
isbambvisa@um.dk ellerpå telefon +92-51-2099800 indenfor almindelig åbningstid.
Du kan altid kontakte
Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter 24/7.
Du kan også downloade vores app
Rejseklar og tilmelde dig
Danskerlisten, så modtager du information direkte fra os, hvis der indføres nye, større restriktioner i Pakistan, eller hvis der i øvrigt opstår en krisesituation.
Hvis du ikke har adgang til app’en, kan du tilmelde dig Danskerlisten via vores
hjemmeside.
På grund af udbruddet af coronavirus/COVID-19 kan danskere bosat i udlandet få problemer med at få tilsendt et nyt NemID-nøglekort med posten. Digitaliseringsstyrelsen anbefaler derfor, at man installerer NemID nøgleapp på sin telefon.
Læs mere hos Digitaliseringsstyrelsen.